Tidl. landsdelspræst Jan Grønborg Eriksen, har forladt arbejdet for hørehæmmede ved udgangen af marts 2003 (læs afskedshilsen her)
for at tiltræde en stilling som præst og afdelingsleder ved Diakonissestiftelsen i København.

Læs nyttige informationer og inspirerende artikler på disse internet-sider.
Læs blandt andet tidligere artikler fra Kirkeblad for Hørehæmmede:
  "Hørehæmmede er ikke interessante"
"Gode pladser i kirken"   -    "Ekko i teleslyngen?"

Der er også nogle prædikener.

Bogen: Liv med Glæde, 24 hørehæmmede skriver om, hvad der gør livet værd at leve.
100 sider, 75 kr., forsendelse 25 kr.
Bestilles her:  hedevig.herborg@mail.tele.dk

Abonnement på prædikener ved gudstjenesterne vest for Storebælt. Gratis.
Bestilles her: hedevig.herborg@mail.tele.dk

Farvel - og tak!

af Jan Grønborg

Snart er jeg ikke længere landsdelspræst for hørehæmmede vest for Storebælt. Fra 1. april vil man i stedet kunne finde mig på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, hvor jeg skal være præst og afdelingsleder.

Næsten sytten år blev det til i en af landets mest spændende præstestillinger. Jeg har haft det sjældne privilegium at skulle bygge et arbejde op fra bunden, eftersom jeg var den første i stillingen. Det er spændende at være pioner. Og med gode samarbejdspartnere er det ligefrem sjovt!

Daværende kirkeminister Mette Madsen gav i 1986 LBH, Landsforeningen Bedre Hørelse, hvad foreningen havde bedt om gennem årtier: to regulære præstestillinger til at varetage hørehæmmedes og døvblevnes særlige behov. Et udvalg på hver side af Storebælt blev nedsat til at arbejde sammen med de to landsdelspræster.

Jeg fik tildelt de seks stifter vest for Storebælt som mit nye "sogn". En stor forandring fra mit første embede. Siden 1980 havde jeg været sognepræst i to smukke og venlige sydfynske sogne, Vester Hæsinge og Sandholts Lyndelse.

Ministeren foreslog mig at brug mit første halve år i den nye stilling til bare at rejse rundt og snakke med folk, der kendte til hørehæmmedes forhold. Derefter skulle jeg gå i gang med at bygge et arbejde op under flittig anvendelse af disse kontakter. Det blev begyndelsen til mange gode bekendtskaber og venskaber i hørehæmmedes verden, både blandt de berørte og i de faggrupper, som arbejder med hørelse.

Samarbejde

Mit udvalg - en slags menighedsråd - har været nære samarbejdspartnere hele tiden. Jeg har inddraget dem mest muligt i mit arbejde, og vi har brugt mange sjove flerdages møder i Løgumkloster til at drøfte, hvordan hørehæmmede og døvblevne bedst tilgodeses med kirkelige tilbud. Hvem ved det bedre end hørehæmmede og døvblevne selv?

De mange kontaktpræster for hørehæmmede ude i provstierne - i dag er der 43 vest for Storebælt - har sikret, at indsatsen for hørehæmmede og døvblevne får virkning lokalt. Og de udgør et kollegialt forum, som mange præster misunder os.

LBH med alle dens kredse og landsdækkende organisationer - ikke mindst de døvblevnes organisation DBA! - har taget særdeles godt imod den kirkelige indsats. De har både brugt mig og inspireret mig meget.

Gudstjenester og arrangementer

Gudstjenesterne har været omdrejningspunktet i alle årene. Det er her, evangeliet om Kristus lyder. Det er også her, mennesker mødes. Igen og igen har kirkekaffen været ramme om nye bekendtskaber. Her træffer vi aftale om besøg i hjemmene. Her får hørehæmmede og døvblevne interesse for at deltage i de større arrangementer, refugieophold, højskolekurser, rejser. Og her møder hørehæmmede hinanden.

De mange arrangementer af længere varighed (både i Løgumkloster eller endnu længere sydpå) har givet mulighed for at komme meget tæt på hinanden. Sammen med hundredevis af hørehæmmede og døvblevne fra hele landet har jeg oplevet foredrag, diskussioner, eksotiske rejsemål, men først og fremmest et intenst samvær, hvor vi har kunnet tale om alt det, der er vigtigt for os.

Fornyelse

Nu har jeg i sytten år gjort, hvad jeg kunne, for dette arbejde. (Nåja, næsten da. Lidt slendrian er det også blevet til ind imellem, så hav endelig ikke ondt af mig.) Det har været pionerår med bud efter kreativitet og nytænkning.

Dersom der stadig skal ske fornyelse - og det skal der -, vil friske kræfter gøre godt. En ny præst i stillingen vil se nye muligheder, hvorimod jeg sandsynligvis bare ville blive ved med at køre i samme spor femten år mere, hvis jeg blev ved til pensionsalderen. Jeg kan allerede høre, hvordan ordene "Vi plejer…." optræder alt for hyppigt, når jeg taler om arbejdet. Så er det på tide at finde nye udfordringer, tror jeg.

Men det bliver et savn! Det har været 17 gode år. Gid min efterfølger må opleve lige så hjertelig og veloplagt en modtagelse blandt landets hørehæmmede og døvblevne, som jeg har fået!

Mit nye arbejde

Mit nye arbejde er ikke helt uden interesse for hørehæmmede. På Diakonissestiftelsen skal jeg lede afdelingen for "Diakoni, kirke og samfund". Diakoni betyder kristen tjeneste for medmennesket. At virke for hørehæmmedes sag er også diakoni.

Københavnske kirkegængere kan naturligvis forvente, at gudstjenesterne i Emmauskirken - Diakonissestiftelsens kirke på Peter Bangsvej - vil være hørevenlige. Ind imellem kan det også godt være, at vi holder en tekstet gudstjeneste i Emmauskirken. Men naturligvis bliver høresagen kun et mindre aspekt i min nye dagligdag.

Tak

Mine gode kolleger, de mange kontaktpræster for hørehæmmede rundt i provstierne, har sørget for, at jeg aldrig behøvede føle mig alene i arbejdet. Nogle har jeg slidt mere på end andre (Per Thomsen sukker med himmelvendt blik og mindes vore rejser sammen!), men alle har gjort en stor indsats. Vi har haft det både sjovt og trygt sammen, og jeg glæder mig til vort allersidste arbejdskonvent den 10. marts kl. 11-16 i Århus. Tak til jer, venner og kolleger.

De mange aktive i LBH og DBA, samt medlemmerne af Folkekirkens Udvalg for Hørehæmmede, har som nævnt været et utrolig godt bagland. Tak!

Som folkekirkens konsulent i spørgsmål vedrørende teleslynger i kirkerne har jeg haft et nært samarbejde med de tre firmaer, som leverer god lyd til kirkerne, Phonic Ear Logia, Scantone og Sicom. Deres medarbejdere har ikke dollartegn i øjnene, men er tydeligvis ægte optaget af at skabe gode forhold for hørehæmmede. Ved fælles hjælp har vi gjort de danske kirker til de mest hørevenlige i hele verden. Tak!

En meget varm tak skal rettes til de mange hørehæmmede og døvblevne, som jeg har fået lov at tilbringe så megen tid sammen med. Ikke mindst deltagerne på de mange arrangementer på Løgumkloster Refugium og Løgumkloster Højskole samt på vore strabadsfyldte udlandsrejser. De venskabsbånd, som her er knyttet, er varme og dybe. Vore samarbejdspartnere på Refugiet, Højskolen og Unitas Rejser har gjort de gode oplevelser mulige ved ofte at yde meget mere, end man kunne forlange af dem. Tak!

De fleste ved , at jeg kan være lidt kritisk overfor vores folkekirkeordning. Men på ét punkt er jeg stolt af den danske folkekirke. Sammen med visse tyske kirker har vi været pionerer i at forbedre hørehæmmedes og døvblevnes forhold i kirkerne, både teknisk, kommunikationsmæssigt og sjælesørgerisk.

Andre landes kirker bruger os som model i disse år. Kirkeminister Mette Madsen gav startskudet. Og siden da er den officielle folkekirkelige velvilje især kommet til udtryk i stor hjælpsomhed fra det stift, vort arbejde er underlagt, Haderslev. Vi skylder stiftets dygtige administration og dets biskop Niels Henrik Arendt megen tak.

- Sådan kunne jeg jo blive ved. Men det gør jeg ikke. Jo, for resten: tak til kirkebladets og hjemmesidens læsere. Tak for opmærksomheden og tak for de mange reaktioner gennem årene.

Bladet og hjemmesiden fortsætter med at udkomme, blot med en ny redaktør. Spændende hvem det bliver….

TILBAGE TIL TOPPEN AF SIDEN

Kirkeblad for Hørehæmmede

er et tidsskrift for hørehæmmede og for dem, der har ansvar for, at kirkens tjenester er tilgængelige for alle. Det udkommer fire gange årligt, marts, juni, september og december. Abonnement er gratis og kan bestilles hos redaktøren, Jan Grønborg Eriksen, email: jge@mail.dk