Danskerne og kristendommen

Af Jan Grønborg

En undren

Det er ikke til at finde ud af: Er danskerne et kristent folk? Eller er vi et afkristnet folk? 

Er kristendom slet og ret en del af det "at være dansk"? Det indtryk kan man af og til få, når man følger den politiske debat.

Hvis kristendom virkelig er så sammenvokset med danskhed, hvordan kan det så være, at danskere næsten aldrig går i kirke? At de næsten aldrig taler om Gud, heller ikke til deres børn?

Et spørgsmål

Shubidua sang: "Der findes andre men'sker end dem der er danske. De bor i huler og slås hele tiden." 

En indvandrer fra et land i Mellemøsten, hvor kristendommen har levet meget længere end i Danmark, siger: "Det virker, som om danskerne mener, at kristendommen er opfundet i Danmark." Dermed mente han, at danskere virker meget overbeviste om, at vi ikke kan lære noget af andre om, hvordan kristendom og kirkeliv kan praktiseres. Udlændinge er jo ikke danske - og derfor mener vi ikke, vi kan bruge deres indsigter og erfaringer til ret meget.

Har denne indvandrer ret i sin vurdering af danskerne?

En frækhed

Hans Hauge er docent i engelsk litteratur. Alligevel blander han sig i den kirkelige debat, hvor teologer ellers vogter over magtpositionerne. Hauge opfører sig ind imellem som drengen i Kejserens Nye Klæder, når han skærer igennem den teologiske tågesnak. En af hans provokationer lyder: "Folkekirken er mere dansk end kristen."

Er Folkekirken blevet til et værn om gammel dansk kultur - mere end en del af den verdensomspændende kristne kirke, Kristi legeme på jorden?

Hvilken frækhed at antyde, at der skulle være forskel på danskhed og kristendom!

Et fremmedelement 1

Muslimer passer ikke ind i det danske samfund. Det er en udbredt opfattelse. Og de fleste af os mener at vide en masse om, hvordan muslimer er. 

Ikke fordi vi selv kender nogen muslimer personligt. Men fordi vi læser aviser! Det er noget med kvindeundertrykkelse, tvangsægteskaber, terrorisme, foragt for dem de kalder vantro (os andre), kontanthjælpsnasseri, massevoldtægter og så videre. I hvert fald hvis man skal tro læserbrevene i BT og Ekstrabladet.

Men Islam er den næststørste trosretning i Danmark. Muslimerne er kommet for at blive. Og de er IKKE sådan, som Mogens Glistrup og diverse læserbrevskribenter fremstiller dem!

Vi skal lære muslimerne at kende og møde dem i gensidig respekt. Så vil vi opdage, at vi udmærket kan leve sammen med både dem og mennesker med andre ikke-kristne religioner.

Men det forudsætter, at vi griber mere bevidst fat om vor egen kristne identitet. Siger biskop Niels Henrik Arendt, som i 1994 skrev bogen "Gud er stor - om islam og kristendom".

Et fremmedelement 2

Vidste du, at næsten en tredjedel af vore flygtninge og indvandrere er kristne? Eller går du bare ud fra, at den mørklødede person, du møder på gaden, er muslim?

En del af de fremmede, som flytter til Danmark, kommer fra kristne mindretal i muslimske lande. Tilhører måske kirker, der er tusind år ældre end den danske.

De har svært ved at forstå den danske form for kristendom. Og de oplever tit vore gudstjenester som kølige og upersonlige. "Er der virkelig ingen i den danske kirke, der kan bruge os til noget, vore erfaringer, vor virkelyst," spørger nogle af dem.

Disse indvandrere eller flygtninge har gået i kirke hele deres liv. Mange af dem lærer her i landet at være "kristne på dansk", hvilket vil sige: kun gå i kirke ved højtiderne og ellers tie stille med deres tro.

Tværkulturelt Center (TC) er en folkekirkelig organisation, der arbejder med kristne indvandrere og prøver at integrere dem i danske menigheder.

TC har udgivet en lille bog "Stemmer på tværs", hvor en snes af disse mennesker fortæller om deres møde med danskerne og den danske kristendom. Her er inspiration at hente til dem, der mener, at kristendommen skal være andet og mere end en værn om traditionel danskhed. ("Stemmer på tværs" koster 125 kr. og kan bestilles på tlf. 35 36 65 35.)

Når noget udansk vil fyge over hegnet

Nu om dage rejser danskere meget i udlandet. En del af os har under fremmede himmelstrøg oplevet, hvordan kristendommen kan være langt mere nærværende i menneskers dagligdag, end vi er vant til hjemmefra.
Vi har også oplevet, hvordan gudstjenester kan være langt mere levende, ligefrem varme og spændende. Og vi har oplevet, hvordan næsten alle andre folkeslag går langt, langt hyppigere i kirke end danskerne.

Men når vi kommer hjem og begejstret foreslår, at vi kunne lave om på noget i den danske praksis, får vi ofte at vide: "Jamen det ligger ikke til den danske væremåde."

I hvert fald indenfor folkekirkelige kredse er der en indgroet skepsis overfor alt, hvad der kommer "udefra". Blandt andet derfor sker der ikke så megen fornyelse i Folkekirken.

I kirkelige kredse har man glemt, at både selve kristendommen og ligeledes den lutherske reformation er noget, der er kommet udefra. Og som selvfølgelig ikke passede med den danske væremåde, da de kom.
Ikke alt, der fyger over hegnet, er ugræs!

Hvad er det for noget med danskerne og kristendommen?

Hvis du har lyst at tænke over det spørgsmål sammen med andre interessante mennesker, så overvej at deltage i tre arrangementer for hørehæmmede:

Højskoleugen 12.-18. august i Løgumkloster.

Rejsen "På sporet af Europa" til Wien og Budapest 17.-26. september.