Gudshuse til hverdagsbrug
- glimt fra kirker i Sverige

Billedet her er fra Växjö Domkirke i Sverige. Kunstneren Erik Höglund skabte dette smukke værk i 1995 og kalder det "Livets og kundskabens træ". Växjö Domkirke er med rette berømt for en meget vellykket anvendelse af moderne kunst i forkyndelsens tjeneste. Den ligger kun et par hundrede kilometer fra København og er virkelig et besøg værd.

 

 

Kommer for at møde Gud

Svenske kirker er mange besøg værd. Naturligvis for deres skønhed og for deres historiske værdi. Men for en dansker er det ikke mindst inspirerende at opleve, hvor meget svenskerne understreger, at kirken er Guds hus. De går ud fra, at den, der kommer ind i kirken, kommer for at møde Gud.
Derfor er der som regel fremlagt bøger og andet skriftligt materiale, som handler om kristendom og om at leve Gud nær. Sjælesørgeriske tryksager dominerer billedet på de bogreoler og borde, som står indenfor døren i de fleste svenske kirker. Og oplysning om menighedens aktiviteter. Ikke så meget tryksager om kirkens historie og indretning.
I mange kirker finder man foldere, som enkelt forklarer, hvad dåben er, hvad gudstjeneste er, hvad det betyder at gå til alters, og andre livsnære spørgsmål om kristenlivet. Og ikke sjældent er der et skilt med tydelig henvisning til, hvor man finder den tjenstgørende præst.

Som mange andre svenske kirker har Lofta Kyrka nær Västervik et uddelings-stativ fyldt med pjecer om centrale kristne emner: Dåben, nadveren, gudstjenesten, at høre til kirken, konfirmationen og meget andet. Pjecerne udgives af Verbum Forlag og er meget pædagogisk formulerede med vægt på, at kristendommen skal betyde noget både i den enkeltes liv og i fællesskabet

 

 

 

Store kirker har ofte et særligt sted, et sidekapel, som er indrettet til stille bøn og andagt. Således for eksempel den majestætiske Linköping Domkyrka, som derudover har et tydeligt afmærket skrifterum, "Biktrum", åbent for personlig samtale med den tjenstgørende præst.

 

Linköping Domkirke er så majestætisk, at den besøgende kan føle sig meget lille. Men skrifterummet ("biktrummet") giver mulighed for at sidde stille og tale med den præst, der en stor del af dagen findes i kirken, og som ellers kan tilkaldes.

 

Turist eller andagtsøgende?

Når jeg herhjemme kommer ind i min lokale domkirke, finder jeg et bord med diverse tryksager, som alle handler om kirkens historie, arkitektur, kunst og musik. Ikke et ord til den, der kommer for at søge Gud.
Tværtimod er der i våbenhuset et skilt, som undskyldende meddeler, at kirken ikke "kan beses under gudstjenester og kirkelige handlinger". Tydeligvis forventes det, at den besøgende kommer som turist, ikke som andagtsøgende. Jeg tror, domkirkens menighedsråd undervurderer de mennesker, der kommer til kirken.
Måske får man, hvad man forventer. Måske er der andre end mig, der prøver at gå ind i en svensk kirke som turist, men efter et minut opdager, at jeg er midt i en andagt. I færd med at tænde et lys (som vi nu også kan i mange danske kirker). Eller ved at læse i den fremlagte bibel, som ligger der for det samme. Eller ved at købe en bog om bøn.

I Västervik Sankt Petri kirke er der naturligvis en lysglobe. Ved siden af den står en læsepult, hvor bibelen ligger opslået. Der ligger også en alterbog, som er slået op på teksterne til den kommende søndag. Både bibel og alterbog bærer præg af at blive flittigt brug af kirkens besøgende.

 

Flere danske kirker prøver at trække i samme retning som de svenske. I de senere år har Kirkefondet etableret begrebet vejkirker (efter svensk model i øvrigt). Kirker som holdes åbne for besøgende i dagtimerne. Nogle af disse vejkirker opfatter tydeligvis mest sig selv som turistattraktioner. Men andre lægger i deres indretning og de fremlagte materialer op til, at den besøgende nok kommer, fordi det er Guds hus.

Brug kirkerne - også din egen

Man behøver ikke være på rejse for at gå ind i en kirke. Tværtimod kan der være en stor værdi i at bruge sin egen, velkendte kirke også på hverdage. De fleste kirker har en atmosfære, som er velgørende for en urolig sjæl.
Ofte lykkes det hverdags-kirkegængeren at have kirken for sig selv. Prøv da at gå stille op i koret, knæle på knæfaldet, måske lade alterbilledet tale til dig. Være stille. Bede. Lægge din urolige sjæl frem for Gud. Lytte.
Og så sætte dig på en bænk og måske læse i en af de salmebøger, der som regel ligger fremme. Hvis du er rigtig heldig, findes der også en bibel. Det gør der for eksempel i Ansgars Kirke i Odense, og det burde i grunden være en selvfølge, at der var bibler til rådighed i en kirke. Det er der på næsten alle hotelværelser, så hvorfor ikke i alle kirker?
Sådan nogle kirkebesøg kan blive direkte vanedannende. Naturligvis ikke som erstatning for deltagelse i gudstjenester. Tværtimod er det min erfaring, at et andagtsliv på hverdage giver mere lyst til at deltage i gudstjenestelivet om søndagen.

Växjö Domkirke.
Biskoppen i Växjö, Anders Wejryd, skriver som forord til en folder om stiftets kirker: "Angsten, sorgen, taknemmeligheden og glæden er herinde blevet hvisket frem og blevet råbt. Med små ord og store ord, egne ord og andres ord. De er her stadig, de anes. Her er mennesker for alvor. Her har mennesker mærket Guds påvirkning. Her har mennesker kastet sig ned på knæ eller rejst sig. Vendt om eller vovet at gå videre. Vi står på hellig grund i kirken. Rummet som lukker os inde, åbner os samtidig, så at tid og rum gennembrydes. Gud er nærværende - overalt, men her hjælpes vi til at indse det - gennem gudstjeneste, minder, ord, kunst, arkitektur og stemning. Velkommen ind!"

Også Linköping Domkirke har et moderne Livets Træ, som tillige er stedet, hvor den besøgende kan tænde et lys. Linköpings Livets Træ er udført af Carl Gustav Jahnson og Jan Ostwald.