Folkekirkens Arbejde for Hørehæmmede er medlem af den internationale sammenslutning IVSS, Internationaler Verband für Schwerhörigenseelsorge. Gennem IVSS har vi et fagligt samarbejde med kirker, organisationer og enkeltpersoner i ca. 20 lande.

Læs om denne konference på tysk eller på engelsk.

Program her!

Om svenske forhold er der interessant læsning på DEN SVENSKE KIRKES HØRESIDER. Omnorske forhold på de norske sider.

Ønskes mere orientering, henvises til CHURCHEAR's internet-sider:

DEUTSCH eller ENGLISH

Spørgsmål og kommentarer til jge@mail.dk

Hvad er Schwerhörigenseelsorge på svensk?

Af Mikael Henning, leder af  den svenske kirkes projektgruppe.

17-18. marts 1999 mødtes ca. 30 personer til den første landsdækkende konference om kirkens møde med hørehæmmede. Temaet for konferencen var "Jeg kom, jeg så … men jeg hørte ikke et kvæk!"

Baggrunden for denne arbejdskonference er det projekt, som foregår året ud. Det er Svenska Kyrkans Hörselsråd, der har iværksat projektet, og arbejdsområdet er Göteborg og Skara stifter. Projektgruppen består af diakonikonsulenterne i de to stifter, folk fra HRF (de svenske hørehæmmedes rigsforbund) og fra kirken, samt mennesker med selvoplevet høreskade, i alt 7 personer.

Indbydelsen til konferencen var sendt til samtlige stifter, idet vi anbefalede dem at sende hver 2 personer, en ansat fra stiftskancelliet og en med et personligt engagement i spørgsmålene. Desuden var, såvidt pladsen tillod det, andre interesserede velkomne til at deltage.

På arbejdskonferencen var der mennesker fra 8 af Sveriges 13 stifter, altså en god spredning over landet.. Der var folk fra Härnösand i nord til Malmø i syd. Noget af det virkeligt positive og givende ved arbejdskonferencen var just mødet mellem mennesker, som på forskellig måde og af forskellige årsager oplever spørgsmålene omkring kirke/hørelse som vigtige, - og de kontakter, som derigennem skabtes.

På konferencen præsenteredes noget af det, projektet arbejder med. Det markedes, at det i første omgang er en opgave at forandre holdninger, at se mennesket og dets behov. Så er man også villig til at forbedre de praktiske og tekniske forhold. Men spørgsmålet er: Hvordan kan vi vække bevidsthed om disse spørgsmål, stimulere både de hørehæmmede og kirkens folk til at tale åbent om de behov, der findes? Det er svære spørgsmål, som projektgruppen har drøftet meget.

Der er taget initiativ til en spørgeskemaundersøgelse, beregnet til at bruges af den lokale menighed selv for at vurdere delagtighed og hørevenlighed i gudstjenesten. Den rummer nogla spørgsmål, der forsøger at nærme sig holdningsspørgsmålene. En hjælp til vurdering af svarene er ved at blive udformet. Et brev er sendt ud til samtlige menigheder i Göteborgs og Skara stifter, ca. 540 stk. Af dem har 94 menigheder svaret, at de er interesserede i at anvende spørgeskemaet. De vil få tilsendt materialet til vurdering af svarene samt andet materiale til fortsat arbejde med disse spørgsmål.

Et vigtigt, for ikke at sige nødvendigt, sted at bearbejde disse spørgsmål, er kirkens profiluddannelser. Projektet har skrevet breve til samtlige uddannelsessteder og spurgt, hvad der gøres. Det er ikke meget og langt fra nok! Her ligger en af de vigtigste opgaver fremover, at udarbejde studieforslag og motivere profiluddannelserne til at bruge tid til disse spørgsmål.

Torsdag formiddag blev brugt til samtaler om mulighederne for at danne et netværk af kontaktpersoner i alle stifter i Sverige, samt om på hvilket niveau et sådant netværk skulle dannes. Der blev ikke taget nogen beslutning, men projektgruppen har fået materiale at arbejde videre med.

Der blev holdt tre foredrag på arbejdskonferencen. Onsdag eftermiddag talte Monika Steorn, sygehusdiakon på Malmö Almänna Sjukhus, om at være hørehæmmet – visioner og tanker om tilgængelighed og hørevenlighed. Torsdag formiddag var der to foredrag. Først Jan Grønborg Eriksen fra Danmark, som talte om den usynlige gruppe af døvblevne. Derefter biskop Lars-Göran Lönnermark, formand for den Svenske Kirkes Hörselsråd, som forankrede spørgsmålene i bibelen og kirkens opgave. Samtlige foredrag bliver lagt ud på projektets hjemmeside, www.svkyrkan.se/ljud. Efter foredragene var der samtale. Ikke mindst der blev det tydeligt, at der her er en vigtig opgave, at meget behøver gøres, for at kirken skal blive mere bevidst om de problemer, som et høretab forårsager. Alt for få i kirken er bevidste om problemets størrelse. Desuden er informationsniveauet utilstrækkeligt. Det handler om et kommunikationshandikap, som får konsekvenser også socialt og åndeligt.

Noget som kom frem flere gange på arbejdskonferencen, var skrivetolkede gudstjenester eller tekstede gudstjenester. De foregår visse steder i landet, men behøver at blive mere almindelige. Her er samarbejde med den lokale HRF-forening nødvendig. Jan Grønborg viste, hvordan en tekstet gudstjeneste kan foregå i Danmark.

Opgaven fremover er måske først og fremmest at forankre dette arbejdsområde i kirkens organisation, så at der findes nogle, der er ansvarlige for, at der arbejdes med spørgsmålet om, hvordan de hørehæmmedes delagtighed i kirkens gudstjenester og liv tilgodeses.